tirsdag den 30. oktober 2007

"skovtur" og oktoberfest (17. oktober)

Onsdag d. 17. oktober havde Christiano fødselsdag og det blev fejret på behørig vis i hjemmet med mormor og drengene.



Om formiddagen stod der skovtur på programmet. D.v.s. vi skulle en tur i en af deres "natural parks". Efter en god stunds kørsel ud af Blumenau og ad stejle hårnålesving kom vi til en p-plads ved et lille hus med en masse skildpadder i søen ved siden af. Her skulle vi betale et mindre beløb for at passere igennem til vandrestien.

Ad smalle snoede stier gik det så - næsten som at være i junglen ;-) . Myggene bed godt, men det forhindrede ikke nydelsen af de meget smukke omgivelser. Vi stødte på adskillige vildtvoksende blomsterarter, som vi kun dyrker i potteplanter i Danmark. Turens mål var et vandfald i skovens indre. Vi fik lang tid til at gå med at fotografere og posere foran vandfaldet. Johanne boltrede sig i den lave kolde og rislende flod mens hun "reddede" os over fra side til side. Troede hun ihvertfald.



Efter to timers vandring vendte vi tilbage til p-pladsen. Senere blev det til et par timers shopping i Neumarkt - byens eneste store shoppingcenter.



Om aftenen var vi sat stævne til kl. 19.00 på hovedgaden. En af oktoberfestens mindre optog skulle løbe af stablen...mindre sagde de....for os var det stort. Det varede halvanden time og var et optog af glade, dansende og udklædte folk, heste køer, høns o.m.m. Diverse sportsklubber m.m. var repræsenteret. Der var et utal af orkestre som spillede de samme tyroler-travere som alle kunne synge med på. Utroligt festligt.

Efter optoget gik vi til festpladsen. Tre megastore haller udgjorde pladsens midtpunkt. Hver med eget orkester som kunne spille ugenert af hinanden. Der blev serveret flere lokale ølbryg, Brahma, Eisenbahn m.m. Jeg drikker normalt ikke større mængder øl, men dette smagte ufatteligt godt - der skal nok også den rette stemning til. Og DEN manglede ikke. Hold op, hvor folk festede , mændene i Lederhosen og kvinderne i Tipico (man kommer gratis ind hvis man er udklædt).

Christiano havde arrangeret at vi fik adgang til VIP-loungen og trykke hånd med Blumenaus borgmester....det var noget drengene kunne li' - VIP!!!!

Men at være der var ingen succes, selvom snack og øl var gratis. Folk stod som sild i en tønde på en større balkon. Nææææh så foretrak vi at danse med pøbelen på gulvet. Så vi skred efter en halv time.

Ved 24-tiden blev vi kørt hjem. Da var Johanne liggeklar.






















Drengene havde moret sig så meget, at de overtalte mormor og Teresinha til at tage afted den følgende aften igen, hvilket ikke krævede de store overtalelsesevner.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

HELLO!!!
We are with miss! ! !
Abraços
Hilda, Irani, Katia and family
***********************************
Wir sind mit verpassen! ! !
Abraços
Hilda, Irani, Katia und Familie