Så oprandt dagen, hvor vi skulle mødes med Christian Peter Hansens efterkommere.
Minibussen hentede os ved hotellet kl. 9.00.
Første stop var Inge-Lore og Osvaldos hus i Blumenau (Osvaldo er bror til Christiano). Et herligt par med en stemmeføring der siger spar to. Han en aldrende herre med pomadiseret hår og hinkestensbriller. Hun en kvidrende frue, der hviner, knævrer og griner i et væk.
Herefter gik turen til Adelia Struck Hansens hus (Christianos søster) som ligger på landet udenfor Indaial. Et meget gammelt hus, slidt, ingen luksus - men så propert og rent og ryddeligt. Adelia bor med sin mand Laoro, men det er hende der holder hus her. Hun er udadvendt, from og et ufatteligt rart menneske. Hun engagerer sig meget med ældregrupper, hvor hun yder frivilligt arbejde.
Efter Adelia kørte vi til Valdemar Hansens hus. Valdemar er far til de fire søskende Christiano, Hilda, Adelia og Osvaldo. Valdemar er død for flere år siden, men huset står nu tomt som han forlod det. Familien har stillet nogle af deres arvemøbler derhen. Kunne godt tænke sig en form for museum.
Huset havde han selv bygget i sin tid - et fredeligt lille sted med bl.a. Kamelia, bananpalmer og kaffetræer i haven. Ikke sært at Valdemar, da han blev gammel nægtede at flytte til hans datter Hilda i Timbo.
Så var det kirkegården i Indaial for at se familiens gravsteder. De fleste kirkegårde vi har set hernede ligger alle smukt på en bakketop med sarkofager som perler på snor og med diverse arter af plasticblomster. Friske blomster dør her. Bare idag sneg temeperaturen sig op på 35 grader og så siger de alle, at det skam ikke er sommer endnu.........
Vi kørte til forsamlingsstedet, hvor resten af den inviterede familie var trommet sammen. Ca. 50 ialt.
Christiano bød velkommen, ridsede familiens historie op - og jeg takkede for deres gæstfrihed. Et tag-selv-bord, vin, øl og Cachaca var det kulinariske indslag.
Så var det tid for mit "show" - jeg havde samlet fotos ind fra mine forældre og søskende, som blev vist på et lærred. Det var de ret vilde med, snemænd, Schultüten, Operaen o.m.m.
Efter dette udbrød der et rent gedemarked fordi vi alle skulle fotograferes. Sammen, delvis og hver for sig. Alle ville de have et minde med hjem for dagen, hvilket betød at de alle ville fotograferes sammen med os fra Danmark. 35 grader og en lang fotosession var lige ved at gøre det af med mig. Tøj og hår klistrede fælt.
Det var en meget stor oplevelse at møde dem alle. Denne dag havde de set frem til længe og der var ingen ende på deres kys og kram - igen igen.
I morgen skal vi op kl. 05.15. Vi skal køre ca. 12-14 timer til verdens største vandfald Foz de Iguassu. Hilda, hendes datter Katia, Inge-Lore, Osvaldo, Christiano og Teresinha vil ledsage os derhen. Flere af dem har aldrig været der....Så det må forventes at blive en lystig tur.
Jeg ved ikke om jeg får mulighed for at skrive der, ellers må det blive på onsdag når vi er vendt hjem fra Foz de Iguassu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar