Blumenau rundt

Mandag stod der Blumenau på programmet. Turen blev udsat til middagstid, så vi kunne få sovet bare en smule.
Sandro havde hyret en guide, som både kunne engelsk og tysk. Wieland hed han.

Vi startede med at mødes hele familien og spise middagsmad i et slags cafeteria, hvor man spiser "comida à quilo" - kilomad. Her betaler man for madens vægt og der er ingen forskel på kød og kartofler...og i prisen er der inkluderet flere slags desserter og kaffe.

For at få et indtryk af byen ovenfra blev vi kørt til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se udover byen. Bagefter på gåben tværs gennem byen. Wieland viste sig at være et scoop. Han var en kanongod fortæller som virkelig brændte for sin by.

Blumenau er en særegen størrelse af en by. Dens historie rækker "kun" tilbage til midten af 1800-tallet, hvor den blev grundlagt. Et sammensurium af flere stilarter, der tenderer til stilforvirring. Koloni-stil, Bauhaus, Jugendstil, Fachwerk og et stænk af Las Vegas. Alt dette krydret med heftige sydamerikanske farver. Det er så specielt og kitchet, at det er fascinerende.
Mange banker har denne kunstige facade med påklistret bindingsværk, fordi det betyder lavere ejendomsskatter - en belønning for at lokke turister til.

Jeg havde set mange billeder fra Blumenau inden jeg rejste herned og jeg havde det lidt underligt med at skullle rejse så langt for at se en bid af Tyskland. Men alle mine fordomme blev gjort til skamme i mødet med den by. Jeg er fuldstændig solgt.

Befolkningen har også en stor andel i det. Magen til livsglæde, venlighed og gæstfrihed skal man lede længe efter.

Jeg skal nok se at få lagt billeder på, men det har "drillet" lidt indtil nu.